Translate

mandag den 26. april 2010

Asparges med tapenade.

Det er aspargestid og asparges smager skønt med tapenade. Hurtig at tilberede og så smager det af en million.
Skyl et bundt asparges og del dem ved knækket.(Grib en asparges i hver ende og tving aspargesen fremefter, så vil den knække, brug enden med aspargeshovdet )
Varm olie og et presset fed hvidløg i en pande, steg aspargesene i olien.
Kun lige til aspargesene skifter farve.
Tapenade, af ca.180 gr oliven uden sten, der hakkes i en blender med en tsk. salte kapers,
et fed presset hvidløg og en spsk. olivenolie.
Skulle der blive noget tapenade tilovers kan det holde sig i køleskabet i ca. 8 dage.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar