Translate

søndag den 28. februar 2010

Kort og stil.

Jeg kredser om en stak kort tilhørende konvolut og en printer.
Endelig er det hele ved at falde på plads hvad stil og stemning angår, og
i løbet af de næste formiddage skal jeg have lavet invitationer.
Det skal være noget i lyse toner med små tegninger af kviste, grene eller frøkapsler.
- men det kan blive brug for en fugl, en ugle eller en lille fin mellemlægsserviet....

fredag den 26. februar 2010

Postkasse nr.3

Dagens halve time og en rest, blev brugt på at gøre
postkasse
nr.3
færdig, og den skal op og hænge i morgen

torsdag den 25. februar 2010

Sommer kjole.

Fest kjolen er på vej.
Jeg øver mig på en sød blå kjole, der kan blive sommerens store hit.
Mønster kan ses her.

tirsdag den 23. februar 2010

Tanker omkring den store fest.

Vi skal holde fest for familiens store pige
og det er først til maj, men ting tager tid.
Der skal falde mange ting på plads;
fest lokale, menu, tøj og sko, gæstelister, indbydelser,
bordkort, underholdning, taler og velkomst sang,
gaver, blomster, bordservice og pynt,
sikkert mange flere vigtige punkter, men med dette er vi jo egentlig kommet rigtig
godt fra start.
(-:

mandag den 22. februar 2010

Rosiner, kanel, mandler og citron.

Hum!
Hjemmebag er hverdagens luksus
Det dufter og smager fantastisk
1 brød.
60 g smør smeltes
2 1/2 dl mælk lunes i mælken
7 g tørgær(evt. 25 g alm. gær) røres ud i
2 æggeblommer
2 spsk. brun farin
100 g rosiner
2 tsk. kanel, det hele røres sammen med
400 g hvedemel og
100 gr rugmel
Stilles til hævning en time.
Fyld:
Hak 100 g mandler som røres sammen med 80 g rørsukker og 50 g smør. Sidst blandes skallen af en vasket økologisk citron i fyldet.
Rul nu dejen ud på et stykke bagepapir til størrelse 30x40 cm.
Fordel fyldet på dejen og rul sammen til et brød.
Lad brødet hæve i ca 40 min og bag i forvarmet ovn ved 165 g i ca 55 min.
Der er lidt af fyldet der løber ud under bagningen, brug det til at pensle på brødet lige når det kommer ud af ovnen, så bliver brødet flot og blankt.

søndag den 21. februar 2010

Endnu mere leg.

Egentlig er disse tegninger og billed forsøg,
en kredsen ind på hvad et relativt lille format kan bære.
Hvor meget motiv og hvor meget/ lidt farve, hvormeget forgrund/baggrund,
hvor meget streg eller "løs hånd", osv.


lørdag den 20. februar 2010

fredag den 19. februar 2010

onsdag den 17. februar 2010

Musik til arbejdet.


Nederst på denne blog har jeg i dag tilføjet en ny gadget.
Musik afspiller med populær musik.
Lyt, hvis du har lyst.

tirsdag den 16. februar 2010

Indendøre er der lunt og forårsagtig.

Alt medens "bytte værelser projektet" finder sin slutning
springer de små krokus ud og viser den smukkeste
blå farve.

lørdag den 13. februar 2010

Taske ide.

Jeg er glad for genbrug.
Et udsagn der i dette tilfælde er sandt.
Jeg har egentlig ikke svært ved at sorterer i bunkerne og her er det udsagnet ovenfor
bliver højaktuel, fordi når jeg rydder op i bunkerne, - bliver en del smidt ud, andet arkiveres og noget bliver lavet om, ændret eller "genbrugt".
I dag midt i hyldeophængningen og oprydningen i bunkerne, så jeg kunne flytte ind på de nye hylder, fik jeg den ide at ændre lidt på en reklame pose. Posen er god som
ex. gymnastikpose, men var bare for meget reklamepose.

torsdag den 11. februar 2010

Sund rodfrugt.

Ingen vinter uden rodfrugt.
Rodfrugterne er rigtig gode, bagt i ovnene eller
rå som en salat.
Den "rå" hurtige er; rødbeder, gulerødder, jordskokker eller persillerødder, skrælles og
skæres i mundrette stykker
Dressing af olivenolie, en smule balsamisk eddike, Læsø salt og peber.
I øvrigt er rødbeder rig på jern, god mod mavekneb og infektionssygdomme.
- og i morgen skal fastelavns kostumet fuldendes ved at smøre lidt rødbed saft
på kinderne.



onsdag den 10. februar 2010

Et værk af tape.

har fået nyt værelse, de har byttet værelser.
Det er en rigtig god måde at bruge tiden på og en god mulighed for, at lærer børnene
hvordan man hænger hylder op.
Værelserne er rum til arbejde, lege, ophold/ afslapning og det er bare nødvendigt
at ændre på indretningen af og til.
Denne gang bliver det så bare taget skridtet videre, total forandring.

Fasterlavn.

I slutningen af denne uge, lige før den dejlige vinterferie
skal der være fastelavns fest på skolen.
Det er rigtig sjovt at lave masker og finde kostumer.
Teater kostumer er ofte god inspiration til hjemme syede kostumer og jeg prøver,
at huske hvor flotte kostumerne ser ud.
Kostumerne på skuespillerne ser nogle gange også ud til
at være "nemme" at sy.
- men den ene gang om året skal man bare have lov til at klæde sig ud, i lige det
kostume som man tænker kunne være rigtig sjovt.
- og det ene kostume er ikke længere væk en fætter butik.
Siden kan vi jo få mere tid til at lave sjove masker og bage fastelavnsboller i.

mandag den 8. februar 2010

Appelsintærte.

Jeg bager denne tærte en gang hver vinter.
Tærten er rigtig god som dessert,
især fordi den er en blanding af sød og frisk appelsin smag.
Opskrift til 6 personer:
Mørdej. 200 g mel
50 g sukker
1 knsp. salt
1 æggeblomme
125 g smør
1-2 spsk. vand
Appelsincreme.3 æggeblommer
100 g sukker
1/2 dl appelsinsaft
1 spsk. reven appelsinskal
korn af 1/2 stang vanilje
Fyld.4-5 skrællede appelsiner i både eller skiver
Dejen samles og lægges kold i 1 time.
Rul derefter dejen ud og beklæd en lav tærteform på ca. 24 cm, tryk dejen godt fast op ad siderne og prik bunden. Forbag bunden til den er svag lysebrun, ved 225 grader i ca 15 min.
Alt imens bunden forbager, laves cremen i en gryde.
Kom alle ingredienser til cremen i gryden og pisk sammen ved jævn varme
til cremen bliver tyk, cremen må ikke koge.
Tag den forbagte bund ud af ovnen og fordel cremen i bunden.
Fordel appelsin skiverne oveni i cremen og
bag tærten videre ved 225 grader i ca. 20 min.
Tag tærten ud og lad den afkøle.
Serveres med frisk pisket piskefløde.

søndag den 7. februar 2010

Ugle pude og sovebamse.

Denne bløde ugle sovebamse er syet af velour og flis stof.
Inspirationen til ugelen er ikke spor svær at finde i tidens smarte butikker og
så er det bare om at komme i gang med projektet.
Fyldet til uglen er købt i i Ikea som en lille lyseblå pude.

lørdag den 6. februar 2010

torsdag den 4. februar 2010

Maleri.

I disse vinter måneder er der nogle dage med skøn sol/lys og jeg få lyst til at gøre et par billeder færdige. Mine billeder bliver sjældent færdig i en arbejdsgang, men jeg kan have glæde af at de hænger i stuen og jeg ser dem lidt an, for så at færdiggøre billedet
efter noget tid. Det føles egentlig meget ok.
Jeg får afprøvet nye ideer og får frisket stuen op.

onsdag den 3. februar 2010

Flip flapper.

Vi har lavet nogle af disse flip flapper.
De bliver flot dekoreret og "fyldt" med forskelligt indhold.
Fx.Kan de være sjove, sportig eller være fyldt med tabeller.
Sjove ; på inderste flap står der " tid til kaffe ", "15 mim. pause" eller "gå en tur"
Sportig; " tag en gyngetur", " løb en tur rundt om huset" eller "tag 20 hop på stedet".
Tabeller; Yderste flap - tabellen der skal øves, mellemste flap, får hver et tal mellem 1 og 8.
Inderste flap resultatet af yderste og mellemste tal multipliceret
Herlig tidsfordriv.

tirsdag den 2. februar 2010

Gardin.

Køkkengardiner findes stadig.
Hos mig er det bestemt ikke for at skjule udsigten,
eller nysgerrige indblik,
men det er bare praktisk
med et gardin.
Jeg bruger et viskestykker med sjove prints.

mandag den 1. februar 2010

Se lige sneen hænger som guirlander.

Vinter, sne og kulde, jeg tror ikke jeg kan blive træt af vores vinter vejr.
I morgen meldes der om endnu en snestorm, kom bare an, jeg er klar.