Translate

søndag den 6. juni 2010

Rustik terrasse i tegl og natursten.

Tilbage i efteråret fik jeg taget hul på det store slidsomme projekt; at lægge sig en ny terrasse.
Projektet gik ud på at nedlægge to eksisterende bede med krydderurter / sommerblomster
og omdanne pladsen til ny terrasse.
Første ryk var at fjerne jord fra bedene,
dernæst skulle der lægges sand på i stedet og som "bund" for teglen.
Jorden blev brugt andre steder i haven .
Teglstenen lå i haven da vi overtog huset og
sandet kunne vi hente i nærheden, da en vuggestue skiftede sand ud i deres sandkassen.
Resultatet er en ny dejlig opholdsplads i haven, ja hele haven ser en anelse ny ud.
Nu er jeg den lykkelige ejer af en rustik hjemmelagt terrasse

fredag den 4. juni 2010

Maxi armbånd.

Det er sommer med plads til voldsomme smykker og derfor måtte dette mega
armbånd trådes.
Rørperlerne er maxi Hama perler. Perler og elastikken kan fås i mange friske farver
i div. hobby forretninger.
Inspiration til hvordan perlerne trådes kan du finde i den gode bog;
Børnenes håndarbejdsbog af Elise Green, Politikens Forlag, 1974.
Herlig bog af ældre dato.

onsdag den 2. juni 2010

I dag var haven fuld af solskin.

En fjerbusk.
Jeg kalder busken fjerblomst, ved ikke helt om det er det rigtige navn, men busken bliver 2 meter høj i løbet af sommeren og blomsterne står som store fjer og vifter i vinden.
Jeg har plantet busken som "læ væg" ved terassen nede i haven

En porcelæns- Ærenpris blomst.
Som en længe ventet gæst kom der varme og sol i haven i dag.
Jeg købte forleden denne smukke blomst
og har plantet den i blomsterkassen tæt på terrassen
Det virker som om at de små lyseblå blomster lyser selv i sol.
Jeg skal huske at købe flere planter, sådan at jeg kan plante et bed med denne lille smukke blomst.

mandag den 31. maj 2010

En rest og en halv time.

Ja, det der med "en rest og en halv time"
er en sætning fra min tid på Kunsthåndværker skolen.
Historien om én der havde lavet en spændende... - noget beklædning og det blev beundret, vedkommende svarede bare, " Jeg havde lige en rest og en halv time".
Dermed var der født en ny kategori.
Mønstret jeg har brugt til bluserne, er fra den rigtig gode bog "Sy og Strik. Børnetøj 4-10 år."
Udgivet på Politikens forlag.
Skrevet af Ulla Welinder.

søndag den 30. maj 2010

Regn, regn og regn.


Der er en film jeg er særlig vild med Butch Cassidy and the Sundance Kid. I hovedrollerne spiller Paul Newman, Robert Redford og Kathrine Ross , så er der noget for øjene.
Når det er søndag og stille regn, som i dag, er det en dejlig film at se eller gense.
Associationen kommer ved sangen der viser nogle dejlige sommer scener med sangen
Raindrops keep falling on my Head (tryk på den grønne tekst).
- så er der noget til ørene.

torsdag den 27. maj 2010

Kvæder.



En buskkvæde giver ualmindelige smukke røde blomster som står i fuld flor lige nu.
Senere på året er grene med kvæder på ligeså smukke og æblerne dufter tilmed fantastiske.

tirsdag den 25. maj 2010

mandag den 24. maj 2010

Søndags syslerier

Jeg har en del sy mønstre og til tider kan det være svært at huske om modelen der blev syet var vellykket. Derfor har jeg lavet mig en ordning, - at tape et lille stykke stof
fast på mønstret (se billedet),så er det nemt at genkalde sig modellen og afgøre om mønsteret skal bruges igen.

lørdag den 22. maj 2010

Englefryd.

Vi har været en tur på landet og gaven til værtinden var en smuk kagedåse + nogle små kager.
Følgende portion dej giver ca. 26 stk. sammenlagte kager,
alt efter hvor store man ønsker sine kager.
Pisk 4 æggehvider stive,
tilsæt 200 g sukker og
250 g malede nødder( erstat gerne 100 g nødder med 100 g mandler)og pisk igen.
Sæt dejen på bagepapir med en teske.
Kagerne bages gyldne ved 180 grader det tager ca. 15 min i min ovn.
Efter at kagerne er afkølet lægges de sammen med is og fryses til næste dag eller
kan kagerne lægges sammen med
en creme af 2 pasteuriserede æggeblommer
100 g smør
100 g florsukker
og 1 tsk malede kaffebønner
der røres sammen,
også med denne creme skal kagerne igennem en nat i fryseren.
Det smager af hjemmebag.

fredag den 21. maj 2010

Havens eksotiske stolthed.

Jeg er næsten sikker på at vores figentræ ikke har overlevet den kolde vinter.
Det er rigtig ærgeligt.
Busken var rigtig stort og gav masser af frugter.
Snøft!
...............
- endnu en tur på planteskolen

torsdag den 20. maj 2010

Boblebilleder.




Det er bare så sjovt at lave disse boblebilleder.
- og ganske enkelt.
En smule varmt vand,
en teskefuld opvaskemiddel og
lidt flydende tusch farve,
hældes i lille flad beholder, vi bruger skruelåg fra div. syltetøjsglas og
sugerør der er halveret.
Farve, opvaskemiddel, lidt vand blandes i låget. Dernæst sættes sugerør lodret ned i farven og der pustes ganske stille, til der kommer en masse bobler.
Herefter lægges papir oveni boblerne og farveboblen lægger sig på papiret.


mandag den 17. maj 2010

Blåbær indkøb på planteskolen.

Jeg har været på planteskolen og indkøbt blåbær planter.
To forskellige slags, blåbær er selvbestøvende, men bærer rigere når to eller flere slags plantes tæt sammen. Jorden skal være veldrænet og sur dvs. en ph værdi 4-5.5 , altså surbundsbed. Plant gerne i potte eller baljer og fuld sol.
Jeg glæder mig til alle de kager, salater og smoothies, der skal produceres i efteråret.

søndag den 16. maj 2010

Torsdagens festbord.

Blomsterne til festen hentede vi i haven.
Grene og blomster var super friske, -lad os bare tænke positivt om vejr situationen.
Pære grene med blomst, Kvædegrene blomster og perlehyacinter.

lørdag den 15. maj 2010

Semi slappe af dag.

Vi har i den grad holdt en slappe af dag ovenpå en helt igennem vellykket konfirmation.
Det lyserøde univers fik lov til at herske og hurra for tiden der næsten står stille når legetøjet kommer frem.
God søndag.

tirsdag den 11. maj 2010

Småkager.

















Canttucini a la Mandorla.
Italienske havremandelbrød.
En småkage der er bagt to gange.
- en portion:
1 æg
1 dl sukker
1 1/2 dl hvedemel
1/2 tsk bagepulver
1 dl havregryn
1 dl hakket mandler
Pisk ægget til skum med sukker, ca. 8 min.
Bland de øvrige ingredienser i og rul dejen ud i to stænger ca. 1 1/2 cm høj og 5 cm bred og længde ca. som bagepladen. Bag dem lysebrune midt i ovn ved 200 grader i ca. 15 min.Afkøl på rist og skær stængerne op på skrå i 1 1/2 cm tykke skiver, læg dem på pladen igen med skærefladen opad og sluk ovnen.
Sæt pladen tilbage i ovnen og lad småkagerne "efterbage" i rest varmen ca. 15 min.

mandag den 10. maj 2010

Nu går det snart løs....når vi det hele?

Hele weekend´en har vi koncentréret os om konfirmationen på torsdag.
Weekend´ens "must do" liste var lang og vi fik sat nogle hak.
fx. indkøbt sko, efter at vi havde gennemset samtlige sko, sport og tøj butikker i nær- og fjern området for Covverse i multi mange farvevarianter, endelig var de der!
fx. bordplan, en udfordring eller....
fx. bordkort
fx. tillykkekort til de andre konfirmander
fx. klargøre sølvtøj og service.
fx. indkøbe drikkevare
fx. afhente duge fra rens
.....
Som en hver anden fest er forberedelserne en stor del af festen, men hos mig er tidsfaktoren som en ballon der langsom mister luften og jeg opdager det ikke rigtig.

fredag den 7. maj 2010

Et særligt rum i Düsseldorf.



Europas største flod Rhinen løber igennem Düsseldorf.
I Düsseldorf ligger museet Kunst im Tunnel.
Der er indgang til museet igennem en cafe.
Museet ligger under gadeplan. Under museet ligger der en P- kælder (det er her GPS' en ender når museets adresse indtastes) og inde bag museets mure af beton løber motorvejs tunnellen, dvs. dette rum/museum er et overskudsrum mellem to motorveje.
På billederne kan man se hvordan gul og loft mødes længere væk fra "fotografen", det er pga. at der er en nedkørsels- henholdsvis kørselsbane på motorvejen.
Det er ret fantastisk at udnytte dette overskudsrum så flot.
Vildt!
Øverste billed er modsatte ende af museet hvor der ude på motorvejen er en frakørsel.
Ovenpå mu

torsdag den 6. maj 2010

Starke Orte. Landschaftspark Duisburg Nord.




















Landschaftspark Duisburg Nord. Området er enormt (230 hektar/230 fodboldbaner) og stadig næsten urørt, mere råt end flere af de andre stålvalseværker i Ruhr området. Kultursted for musik, teater og unge der har "fri leg". Her er der mulighed for at cykle, klatre og se på imponerende spændende mega mængde af stål, beton, rør og man fornemmer tidligere tiders travlhed.
Starke Orte er et kulturelt tiltag i anledning af Kulturby Ruhr 2010. Tolv nye udstillingssteder er etableret og skal fortsat fungerer som anderledes stærkt steder og danne rum for kunstudstillinger af kunstner i nærområdet. Kvaliteten af kunsten er svingende, men stederne er fantastiske.

tirsdag den 4. maj 2010

Zollverein.




SANAA bygningen på Zollverein i Essen er en overdimensioneret grå terning med 134 vinduer strøet ud over den enorme facade.
Vinduernes placering åbner ind og ud kig og gør den enorme bygning let gennemsigtig
Det er den japanske arkitekt duoen SANAA der har tegnet bygningen.
SANAA er i øvrig aktuel på Dansk Arkitektur Center denne sommer.

mandag den 3. maj 2010

Ruhr tur retur.


Jeg har været på tur med min netværksgruppe KX.
En weekend i Ruhr området er en på opleveren.
Vi havde lejet en stor personbil til 9 personer i Flensburg og kørte de 530 km sydpå til
Duisburg- ikke noget at snakke om når bilen er pakket med gode chauffører, store forventninger og en smule planlægning af alle de mange muligheder er ligger klar til at blive set.
I området er der meget at opleve særligt nu hvor området er Kulturby 2010

Et besøg på Insel Hombroich er et must når man er i Ruhr området.
En park- og terrasse landskab, der er skabt af landskabsarkitekt Bernhard Korte. I parken ligger der elleve skulpturelle bygninger formgivet af billedhugger Erwin Heerich.
Museum Insel Hombroich danner et usædvanligt koncept, idet disse pavilloner danner rammen for samlingen Stiftung Insel Hombroich. En samling af kunstværker fra to årtusinde og forskellige kulturer.


mandag den 26. april 2010

Asparges med tapenade.

Det er aspargestid og asparges smager skønt med tapenade. Hurtig at tilberede og så smager det af en million.
Skyl et bundt asparges og del dem ved knækket.(Grib en asparges i hver ende og tving aspargesen fremefter, så vil den knække, brug enden med aspargeshovdet )
Varm olie og et presset fed hvidløg i en pande, steg aspargesene i olien.
Kun lige til aspargesene skifter farve.
Tapenade, af ca.180 gr oliven uden sten, der hakkes i en blender med en tsk. salte kapers,
et fed presset hvidløg og en spsk. olivenolie.
Skulle der blive noget tapenade tilovers kan det holde sig i køleskabet i ca. 8 dage.


søndag den 25. april 2010

Ruder og mønstre.



Belægningen på vores nye terrasse skal lægges i et flot mønster og jeg er på kig i mine billeder efter gode ideer. Klinkerne kan lægges i form som ruder og gad vide om jeg kan få det til at lykkedes?

torsdag den 22. april 2010

tirsdag den 20. april 2010

Super deluxe dage.

Efter en del telefon snak, gennemlæsning af hjemmesider, mail korrespondance,
planlægning og endelig snik snak,
er det snart så vidt,
KX skal på tur igen.
Min netværksgruppe skal besøge
Ruhr området i Tyskland som er udnævnt til Kulturby 2010.
Jeg forventer virkelig mange gode oplevelser.
KX har været på besøg i området tidligere og bla. http://www.inselhombroich.de/d/cafeteria.htm
er et sted vi glæder os til at gense.

lørdag den 17. april 2010

Overspringshandlinger.

Der er en del oversprings handlinger i mit liv for tiden.
Disse overspring gør at jeg får lavet en hel masse gode ting, det er skønt nok,
men alle disse skønne ting får jeg så lavet i stedet for at gå i gang med den vigtigste opgave. Opgaven der ligge top priority, bliver lagt i anden række.
Indtil videre har jeg syet to kjoler til mig selv, en bluse til datteren og to nøgle uglepunge.

Hvad kan det ikke alt blive til........





torsdag den 15. april 2010

Sæsonstart i roklubben.

Her til aften var min sæsonstart i ro klubben.
Det var en stor oplevelse,- endelig er foråret sådan rigtig sat i gang

tirsdag den 13. april 2010

Geoginer eller dahlia.




Geoginer gror af en knold der skal graves op, når den første frost melder sig omk. uge 42. Knolden skal gøres fri for jord lægges en for en på en avis i en trækasse og glemmes stille og roligt, tørt og frostfrit og sådan skal knoldene ligge hele vinter halvåret.
Når det så igen bliver forår som nu, kan man kigge til sagerne og opdage at der er små spinkle spirer på de ellers indtørrede og kedelige knolde.

Nu er det så tid til at lægge knoldene i jord igen, det vil vise sig det er ikke nogen kedelig knold men en ægte guldklump.

Billederne herover er fra sidste sommer og jeg venter at haven skal komme til at se ligesådan ud igen i år.





søndag den 11. april 2010

Første rigtige dag i min have.

Her i min have var der skønt, mildt vejr og overraskelser i dag.
Der er en ny terrasse på vej på matriklen og den kommer ikke af sig selv... må jeg sande.
Det er rart at kunne skifte ro klubbens ergometer træning ud med havens knokle opgaver.
Det nemme arbejde var at beskærer roser, klippe lavendel, grave blade og grene ned i mulden. Det hårde arbejde var, at flytte buske og "urte beholderne", nogle beton rør i forskellige bredder jeg bruger til at plante urter i. Jeg fik gjort en del af forarbejdet til den nye terrasse i efteråret og nu skal planen så bare føres ud i livet, men midt i det hele havde jeg glemt en klump med rabarber og se hvor store de allerede er. Der venter en dejlig rabarber kager forude.

lørdag den 10. april 2010

Nøgleugler.

Disse små punge er til mine nøgler.
Den ene er syet i skind og den blå er syet op i et vatteret stykke stof.
Nu bliver nøglen ikke væk i tasken .
De skarpe kanter på nøglen er inde i nøglepungen og slider ikke på taskens fóer.



torsdag den 8. april 2010

En blød elg.

Når lillepigen (10 år) skal give en ganske særlig fødselsdagsgave så laver hun noget kreativt.
Nogle gange er det et perlearmbånd ( se evt. perler ),
en tegning, eller en elg som denne.
Jeg støtter med råd og vejledning, men symaskine, saks, stofvalg og design kan hun sagten
håndterer.
Mønster på elgen er gået i arv, men der findes ligende ex. Se evt. på biblioteket hobby bogreol.

tirsdag den 6. april 2010

Næste gang jeg skal besøge Berlin.


Jeg har lige en liste over gode steder jeg bare må besøge næste gang turen går til Berlin.
1. Barcomis Kafferösterei og deli , angiveligt skulle Probierteller og Lakse bagel være godt.
2. Besøge sko butikken Loccico.
3. Tausche Berlin, en taske butik. Taske med multi funktion, hvor udseende kan ændres med nye overslag.Tasken er syet, trykt og produceret i Tyskland.
4. Markedshallen Marheineke Platz med delikatesser, uhm!
5. - og som nære veninder vil vide Rossman. Alterra cremer, sæbe, deo osv. fri for syntetisk koncerveringsmiddler.
Kan faktisk ikke vente (-:

mandag den 5. april 2010

En sidste god oplevelse fra Berlin.



I Berlin på museet Nationalgalerie im Hamburger Bahnhof
vises der en udstilling hvor bla. en opstilling af legetøj der er placeret på en drejende skive,
kaster skyggebilleder på en stor bagvæg, fantastisk drømmende billede.
I rummet ved siden af vises kortfilmen

spielzeugland

Filmen har iøvrigt vundet en Oscar for bedste udenlandske kortfilm 2009.


søndag den 4. april 2010

Bogreol

Prezlauerberg øst- nordøstlige del af Berlin centrum, tidligere øst.
I Penzlauerberg ( Sredzkistrasse, bag Kollwitzplarz ) står denne skønne bogbytte central.
Grove træstammer placeret på en centralt plads, fungerer som bogbytte central.
De grove træstammer er monteret til hinanden og så er
der skåret boghylder ind i stammerne og monteret en plast låge med håndtag, som beskytter bøgerne imod vind, regn og snavs.
Her kan kvarterets beboere sætte bøger ind i reolen og evt. tage en bytter med hjem.
Det er da en meget dynamisk ide.